A B O U T

Mit navn er Maja Højgaard.

Jeg har lavet den her blog fordi jeg altid har haft et stort hjerte for mad. Da jeg var lille, var min største drøm at blive konditor, og det troede jeg i mange år, at jeg skulle være. Men efter at have snakket med flere fagfolk og undersøgt faget grundigt, blev jeg overbevist om, at det bare skulle være en fritidsinteresse, at lave mad og kager.
Jeg elsker at eksperimentere med opskrifter; finde på nye eller udvikle gamle. Jeg laver aldrig en ret som den står i opskriften, men improviserer og finder på undervejs. Det gør, at jeg nogle gange får lavet noget uspiseligt, men andre gange, at jeg får lavet noget helt guddommeligt lækkert (hvis jeg selv skal sige det!). Og det er lige præcis de opskrifter, jeg ville hade at glemme. Derfor er det bekvemt for mig, at jeg bare kan lave et indlæg på bloggen med dem. Derudover har jeg oplevet, at folk ofte spørger mig hvordan jeg laver mad, og nu kan jeg bare henvise til bloggen i stedet for at skulle skrive ned og kopiere opskrifter.
Mange tror at det kan være umuligt at lave lækker mad på en su/løn. Lad min blog være beviset for, at det faktisk er muligt!
En anden interesse jeg har, er fotografi. Derfor har jeg også en vis standard på mine billeder; hvis en ret ikke ser god ud på billedet, kommer den simpelthen ikke med. Lige så meget som jeg holder af god mad, lige så meget holder jeg af flotte billeder og et lækkert layout.

I er mere end velkomne til at kontakte mig hvis I har spørgsmål eller vil komme med forslag til min blog. Min mail finder I nederst på siden.

Hvis du er interesseret i bloggens tema, kan jeg oplyse, at det er standardtemaet som jeg bare har lavet om på. Det tog en dags tid at redigere det, men det var sjovt at lege rundt med hvad der virkede og hvad der ikke virkede.

Jeg håber, at I nyder at blive inspireret til at gå lidt amok i køkkenet.
Kærlig hilsen,
Maja Højgaard




Ingen kommentarer: